Fra Nairobi til Nørrebro

Mafundi designer, producerer og forhandler håndlavet nordisk-afrikansk boliginteriør og brugskunst. 

Mafundi betyder craftsmen på swahili.

Slow design og bæredygtighed

For Mafundi går design og bæredygtighed hånd i hånd. Produktionen skal tage hensyn til naturen,
og dem, der laver Mafundis design, skal kunne leve af det, så de kan skabe sig en god tilværelse. Derfor arbejder Mafundi efter en filosofi, som er 100% ansvarlig økonomisk, og socialt og miljømæssigt bæredygtig. Bæredygtighed er ikke en add-on i vores forretningspraksis, men grundlaget og omdrejningspunktet i virksomheden.


Mafundis produkter er lavet med omhu. De er fremstillet i hånden af mindre kooperativer og kvindegrupper i Kenyas landdistrikter. Vores partnere bruger den type værktøj, som de har brugt
i generationer: macheter, stemmejern og væve. Mafundis produkter er fremstillet efter fair trade principper af lokale kooperativer og kvindegrupper i Kenya. Samarbejdet sikrer økonomisk sårbare håndværkere og deres familier en stabil indkomst og et værdigt arbejdsliv.


De traditionelle håndværksteknikker, der ellers er gået i arv fra mor til datter og fra far til søn
i generationer er i fare for at svinde bort. Når du køber et Mafundiprodukt er du med til at holde traditionelle håndværkstraditioner og færdigheder levende. Det synes vi giver god mening.


TRÆ

Mafundi arbejder sammen med et lokalt kooperativ i Kenyas centrale højland. Området er hjemsted for Kamba folket, som er kendte for deres træskæring. Kooperativet sikrer træskærerne en fair løn
og gode arbejdsvilkår så de, deres familier og lokalsamfundet drager fordel af deres færdigheder.

Bomuld

Østafrika producerer noget af verdens fineste bomuld og har en lang tradition for håndvævning.
Det er imidlertid et håndværk, der er under stigende pres: Der investeres mindre og mindre i dyrkning af bomuld af høj kvalitet, og det er samtidigt blevet vanskeligere at afsætte bomuldsprodukter på indenlandske og internationale markeder.


Mafundi arbejder sammen med Pendeza, et vævekooperativ i Kisumu i det vestlige Kenya ved Victoriasøen. Pendeza har i over 35 år renset, spundet, farvet og vævet bomuld til tekstiler af den højeste kvalitet.


Baseret på sin selvhjælpsstrategi hjælper Pendeza udsatte kvinder og unge ved at oplære dem
i håndværket og giver dem derved mulighed for at tjene til sig selv og deres familier. Resultatet af
den langsommelige og manuelle forarbejdningsproces er bomuldstekstil af usædvanlig høj kvalitet med lang holdbarhed.

Flet

Mafundis kurve er flettede i hånden af fibre fra planten Sisal-Agave af en kvindegruppe i Machakos
i det østlige Kenya. De fleste kvinder er beskæftigede som bønder. Flethåndværket foregår primært som et supplement til landbrugsarbejdet i den tørre årstid. Kvinderne fletter mens de passer børn, når de mødes med andre kvinder for at snakke og under madlavningen. Håndværket giver kvinderne en vigtig ekstra indtægt. De sidste år, hvor området har været ramt af tørke og høsten ofte slår fejl, giver kurvefletning kvinderne en økonomisk sikkerhed og ekstra indkomst, der investeres i deres landbrug, deres børns uddannelse og deres fremtid.

Øvrige partnere

Mafundis produkter er syet på den Fairtrade certificerede systue Kiboko Leisure Wear i Nairobi, Kenya.

Vores inderpuder er danskproducerede hos Søms i Vestjylland. Puderne er lavet af et duntæt 100 % bomuldsbetræk, der er fremstillet helt uden kemikalier. Fyldet er andefjer og dun og alle fjer er europæiske og overholder derfor alle EUs strenge krav med hensyn til dyrevelfærd. Puderne er herudover OEKO-TEX® certificerede.


SØMS har gennem mange år udvist en høj grad af socialt ansvar.  SØMS har modtaget kommunens integrationspris, da over halvdelen af medarbejderstaben er af udenlandsk herkomst.